Derfor skal du oprette et testamente, hvis du eller din ægtefælle har børn fra tidligere forhold
Mange familier lever i dag som sammenbragte familier, hvor der både er ”dine” og ”mine” børn. Lovgivningen i Danmark er i mange aspekter moderniseret, så den tager højde for de ”nye” og forskelligartede måder at indrette sig i familielivet. Ikke desto mindre er der god grund til at kontakte advokat og få råd om dine testamentsbehov, hvis du og / eller din ægtefælle har børn fra tidligere forhold. Der er således nogle helt særlige juridiske problemstillinger ved sammenbragte familier vedrørende bl.a. arvemæssige spørgsmål, som kun kan løses ved at oprette et testamente.
Fordelingen af arv i sammenbragte familier ifølge arveloven
Når du eller din ægtefælle har børn fra tidligere forhold, hedder det på juridisk, at I har særbørn. Særbørn har den lidt specielle status i sammenbragte familier, at de kun har arveret efter sin biologiske forælder – og ikke sin stedforælder. Til gengæld vil særbarnet stadigvæk arve sin anden biologiske forælder. Her adskiller særbarnet sig således fra eventuelle fællesbørn, der jo arver fra begge forældre i den sammenbragte familie.
Når en forælder i den sammenbragte familie går bort, siger arvelovgivningen, at halvdelen af afdødes formue skal gå til ægtefællen, mens halvdelen skal gå til afdødes børn. I første omgang arver længstlevendes særbørn altså ingenting. Til gengæld vil førstafdødes særbørn ifølge arveloven ingenting arve efter længstlevende, når denne går bort, hvor det udelukkende er fællesbørn og længstlevendes særbørn, der arver.
Uskiftet bo ved sammenbragte familier
Hvor ægtefæller, der udelukkende har fællesbørn, ikke skal indhente samtykke fra børnene til at sidde i uskiftet bo, når den ene dør, står det anderledes til ved sammenbragte familier. Her skal længstlevende indhente samtykke fra særbørnene efter afdøde, og opnås der ikke samtykke, kan man ikke hensidde i uskiftet bo.
Det er i den forbindelse også værd at nævne, at mindreårige børn ikke kan give samtykke til uskiftet bo. Uskiftet bo er derfor ofte ikke en mulighed for sammenbragte familier.
Hvorfor lave et testamente?
Den eneste måde, I kan ændre i det legale udgangspunkt, hvilket betyder, at arven efter jer blot fordeles ifølge arvelovens bestemmelser, er, at I opretter et testamente.
Svaret på, hvorfor der er særlig grund til at oprette testamente, hvis du eller din ægtefælle har særbørn, giver altså næsten sig selv, når man læser ovenstående. Fordelingen af arv i sammenbragte familier ender simpelthen ofte med at være urimelig, hvis ikke der er oprettet et testamente. Ved urimelig skal der forstås, at resultatet beløbsmæssigt for den enkelte arving kan variere betydeligt, alt efter hvilken forælder der går bort først. Risikoen for en utilsigtet forskel i fordelingen af arv bliver øget, jo større forskel der er i antallet af særbørn hos hver forælder. Spændende bliver situationen for alvor, hvis den længstlevende ægtefælle enten er blevet gift igen, har fået flere børn eller har opretter et nyt testamente.
Fællesbarnet bliver derudover forfordelt, eftersom det arver begge forældrene i den sammenbragte familie. Det er også det, mange ønsker, da særbørnene jo også har en anden forælder, som de arver; men det er ikke givet, at det er det, I ønsker – det kræver igen testamente, hvis der skal ændres i det udgangspunkt.
Hos Advokathuset Eegholm er vi specialiserede familieadvokater, så vi kender både til mulighederne og de typiske faldgruber. Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak omkring jeres situation, så vi sammen kan finde frem til den bedste løsning for dig og din familie. Vi yder testamentsrådgivning, så du med ro i sjælen ved, at dine ejendele gives videre til dem, du ønsker. Vores rådgivning er baseret på mange års erfaring og vores fokus er på at sikre dig og din familie bedst muligt.