Selskabs­ret

Selskabsret – få rådgivning af erfarne advokater med speciale på området

Der er mange regler og love i forbindelse med ejerforhold og drift af en virksomhed. Derfor er det fordelagtigt at samarbejde med en advokat i forbindelse med dit selskabs juridiske forhold. I et samarbejde med os vil du kunne få selskabsretlig rådgivning fra erfarne specialiserede advokater.

Vi bistår også ved at varetage medfølgende ekspeditioner som bl.a. anmeldelse til relevante myndigheder og udfyldelse af nødvendige dokumenter. Det kan være i forbindelse med:

  • Selskabsændringer
  • Ændring i ejerstruktur
  • Udvidelse af kapital
  • Selskabslikvidation


Hos Advokathuset Eegholm er vi specialister i selskabsret, og vi har mange års erfaring, du med fordel kan gøre brug af, når du skal stifte, ændre eller købe/sælge din virksomhed. Vi vil kunne skabe en afklaring på de juridiske forhold og være med til at gå ejerforhold og driftsforhold efter i sømmene. Dette skaber større muligheder for succes i din virksomhed, og vi vil derfor være en værdifuld sparringspartner.

Få styr på selskabsform og ejeraftale

Der er mange selskabstyper, og det kan være svært at finde ud af hvilken type, du skal vælge til dit selskab. Vi er eksperter i selskabsloven, og vi kan derfor rådgive dig om, hvilken selskabsform der passer til netop din virksomhed. Det er vigtigt i forbindelse med stiftelse og opstart af et selskab, at formen på virksomheden er velovervejet og gennemtænkt, da det kan have stor påvirkning på virksomhedens fremtidige vækst og drift.

Udover at rådgive ved valg af selskabstype yder vi også rådgivning i forhold til selskabskonstruktioner ved flere ejere såsom holdingselskaber. Støder du på selskabsændringer eller ændringer i ejerforhold kan du også trygt søge kompetent juridisk rådgivning hos vores advokater ved Advokathuset Eegholm.

Står du med ønsket om en selskabslikvidation eller salg af dit selskab er der en lang række aspekter, der skal tages forbehold for. I disse situationer står vi klar til at hjælpe dig med alt det praktiske, så dit salg eller likvidation sker efter bogen med de forbehold, der skal tages.

Indgåelse af ejeraftale

Et særligt relevant behov at afdække er, om der skal indgås en ejeraftale i ejerkredsen. Ved indgåelsen af en ejeraftale sikrer I jer bedst muligt mod, at der opstår problemer, hvis én i ejerkredsen vil sælge sine kapitalandele, bliver langtidssygmeldt, mv. Når det drejer sig om selskabsret, så er lovgivningen overordnet set kun til for at regulere forholdet mellem selskabet og kapitalejerne, men ikke kapitalejerne indbyrdes. I det indbyrdes forhold mellem ejerne af en virksomhed er der i vidt omfang frit spil i forhold til juridiske aftaler. Vigtigheden af, at ejeraftalen er udfærdiget professionelt og med de rette vilkår, kan egentlig ikke overdrives – det kan kort sagt meget vel vise sig at blive den vigtigste aftale, du nogensinde har indgået.

Det er vigtigt, at der bliver fundet den optimale struktur, hvor alt fra selskabstypen til hvilke ejerforhold, indtjeningsmuligheder, fremtidige overvejelser i forbindelse med afvikling af selskabslikvidation og meget mere er indtænkt.