Uskyldsformodningen

Uskyldsformodningen

I dette indlæg kigger vi uskyldsformodningen i dansk ret, der stammer fra den latinske grundsætning om ”In dubio pro reo”, som kan oversættes til, at i en straffesag skal enhver rimelig – eller begrundet – tvivl komme den tiltalte til gode. Princippet er et udtryk for, at vi hellere ser ti skyldige gå fri end at én uskyldig dømmes.

Uskyldsformodningen i praksis

Princippet har blandt andet den betydning, at bevisbyrden i en straffesag fuldt ud ligger hos Anklagemyndigheden. Det er op til Anklagemyndigheden at bevise, at den tiltalte uden for enhver rimelig tvivl er skyldig. Foreligger der rimelig tvivl, skal den tiltalte altså i udgangspunktet frifindes. Anklagemyndigheden har også derfor en pligt til kun at rejse en straffesag, når det på forhånd er vurderet, at man kan føre bevis på den tiltaltes skyld.

I de fleste straffesager er det bevismæssige omdrejningspunkt, hvad der er foregået – og i det tilfælde det findes bevist, at der er foregået noget strafbart, hvorvidt det er tiltalte eller en anden, der har begået den konkrete forbrydelse.

Bevisbedømmelsen ved retten

I straffesager gælder bevisumiddelbarhedsprincippet. Det betyder, at domstolene alene vurderer sagen på baggrund af den bevisførelse, der er sket for retten. Domstolenes bevisbedømmelse er herudover fri, hvilket betyder at bedømmelsen ikke er bundet op på lovregler. Vi har således ikke – som i visse andre lande – regler, der gør, at domstolene ikke kan tillægge ulovligt frembragt bevisførelse vægt, eller at visse beviser skal tillægges en forhåndsbestemt vægt.

Dansk strafferetspleje er generelt pragmatisk og retten skal efter retsplejeloven begrunde de omstændigheder, som man lægges til grund for en domsfældelse. Retten skal ligeledes anføre straffehjemlen anvendt til domsfældelsen. Denne regel medfører, at de danske domme er omhyggelige, og at man har mulighed for at sætte sig ind i, hvad der præcist er lagt til grund for domsfældelsen.

Forsvarerens rolle under straffesagen

Er man sigtet eller tiltalt i en strafferetssag, har man ret til en forsvarsadvokat. Overordnet set er forsvarerens opgave at hjælpe og rådgive under straffesager. Det er klientens interesser, som skal varetages bedst muligt. Som din forsvarer vil vi således arbejde for at belyse enhver omstændighed i sagen, der giver grundlag for begrundet tvivl, ligesom vi vil fremlægge beviser, der taler imod din skyld.

Hos Advokathuset Eegholm finder du specialerede strafferetsadvokater. Vi har årtiers erfaring med at forsvare tiltalte i straffesager, og du er derfor velkommen til at kontakte os, hvis du ender som den tiltalte i en straffesag.

Det er ikke altid, at det kun er den tiltalte, som har brug for juridisk hjælp, det kan også blive nødvendigt for den forurettede i en straffesag. Vi bistå i straffesager uanset hvilken side af sagen det drejer sig om – enten for den anklagede eller forurettede.