Ændringer i konkursloven
I dette indlæg kigger vi på en nylig ændring i konkursloven, der trådte i kraft den 17. juli 2022.
Med loven implementeres det EU-retlige rekonstruktions- og insolvensdirektiv i dansk ret. Hertil indsættes et nyt afsnit i konkursloven, der har til formål at sætte rammerne for forebyggende rekonstruktionsbehandling. Reglerne giver erhvervsdrivende mulighed for allerede ved sandsynligheden for insolvens at undergive sig frivillig og mindre omfattende insolvensbehandling. Det er skyldneren selv, der anmoder om frivillig rekonstruktion. Den frivillige rekonstruktion offentliggøres ikke automatisk i Statstidende, hvilket også betyder, at skyldners kreditorer ikke inddrages i rekonstruktionen. Formålet med de nye regler er, at rammerne for nødlidende virksomheder forbedres ift. at kunne undgå konkurs i svære tider.
Med de nye regler følger endvidere en revision af de almindelige regler om rekonstruktion med det formål, at den almindelige rekonstruktionsbehandling skal blive mere effektiv. Det vil blandt andet være muligt, at lade restskatten for det indkomstår, hvor rekonstruktionsforslaget er fremsat, være omfattet af tvangsakkord. Der er ved revisionen desuden sket en udvidelse af, hvad et rekonstruktionsforslag kan omfatte, hvis det medfører at virksomheden bringes ud af insolvens. På den måde udvides virksomhedernes muligheder for at undgå konkurs.
Loven indeholder slutteligt en modernisering af de eksisterende regler om gældssanering. Gældssanering er en tvangsakkord, der kan tilkendes skyldnere – ofte erhvervsdrivende og iværksættere med gode, sunde ideer, der grundet ugunstige markedsvilkår eller lignende udefrakommende omstændigheder er endt i konkurs – hvorved denne bringes ud af en håbløs gæld og derved har mulighed for at skabe nye muligheder og virksomheder.