Aktindsigt
Når en sag verserer ved det offentlige, er hovedreglen, at der kan opnås indsigt i de dokumenter, som det offentlige i forbindelse med sagsbehandlingen indhenter, registrerer på sagen, osv. I dette indlæg gennemgår vi nærmere, hvem der har ret til sådan aktindsigt, hvilke dokumenter, der kan opnås aktindsigt i, samt hvordan man udnytter sin ret til aktindsigt.
Hvem har ret til aktindsigt?
Det følger af offentlighedsloven, at alle som udgangspunkt har ret til at blive bekendt med dokumenter, der indgår i den offentlige sagsbehandling. Der er visse sagstyper, der er undtaget fra fuld aktindsigt, eksempelvis straffesager, ligesom aktindsigt i konkrete sager kan nægtes af forskellige årsager, eksempelvis tavshedspligt eller national sikkerhed.
Retten til aktindsigt gælder uanset statsborgerskab og mental tilstand. Det gælder dog, at børn under 15 år, skal have den fornødne modenhed til at forstå, hvad aktindsigt indebærer. Desuden kan forældremyndighedsindehavere som udgangspunkt modsætte sig, at et barn bliver bekendt med visse dokumenter.
Man har en udvidet ret til aktindsigt, hvis man er part i den konkrete sag. Det følger af reglerne om partsindsigt i forvaltningsloven.
Hvilke dokumenter / dokumenttyper, der kan opnås aktindsigt i
Normalt vil aktindsigten være fuldstændig og derfor omfatte alle dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen. Pligten til at udlevere akterne gælder for alle organer og myndigheder under den offentlige forvaltning i bred forstand, og aktindsigten omfatter generelt alle slags dokumenter – dvs. ikke blot skriftlige dokumenter.
Visse dokumenttyper er dog som hovedregel undtaget fra aktindsigt. Det gælder bl.a. det offentliges interne referater og korrespondance. Hvis konkrete dokumenter undtages fra aktindsigt, skal det offentlige begrunde sin beslutning.
Ansøgning om aktindsigt
Ønsker du indsigt i dokumenter eller oplysninger fra en offentlig myndighed som staten eller kommunen, skal du ansøge om aktindsigt direkte hos myndigheden. Du kan endvidere få oplyst, om politiet behandler sager om dig, ved at henvende dig til den enkelte politikreds eller Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed. Hvis der ønskes aktindsigt i domme eller kendelser, skal der indgives en anmodning ved domstolene.
Det er muligt via fuldmagt at bemyndige en anden til at søge indsigt på dine vegne.
Advokathuset Eegholms advokater yder specialiseret rådgivning om udnyttelsen af retten til aktindsigt, ligesom vi gerne bistår ved at ansøge om aktindsigt på dine vegne hos myndigheden.
Myndighedens behandling af ansøgning
Myndighederne skal hurtigst muligt og inden 7 arbejdsdage fra ansøgning om aktindsigt behandle denne. Hvis det ikke er muligt, har myndigheden pligt til at informere dig.
Hvis den pågældende myndighed ikke har behandlet din ansøgning om aktindsigt indenfor 14 arbejdsdage fra henvendelsen, kan du klage til den øverste klageinstans over behandlingen af din ansøgning.
Klage over afslag på aktindsigt
Hvis du modtager afslag på din ansøgning, udgør dette i sig selv en forvaltningsbeslutning, der derfor kan påklages til øvrige myndighed.
Et afslag på din ansøgning skal ledsages af en begrundelse og en vejledning om din klagemulighed, herunder hvordan du klager over afgørelsen samt med angivelse af klagefrist.
Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage over en afgørelse om aktindsigt have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt.