Psykisk vold
I dette indlæg stiller vi skarpt på den relativt nye bestemmelse i straffeloven, hvorefter man nu i Danmark kan straffes for at udøve ikke blot fysisk vold – men også psykisk vold. Bestemmelsen om psykisk vold finder man i straffelovens § 243.
Ved psykisk vold har man kriminaliseret en særligt type grov adfærd, der bl.a. kan udgøre gentagen kritik og ydmygelse. Det kan også være lange perioder med total afvisning eller kulde eller manipulation fakta med henblik på at ændre den anden persons opfattelse af sig selv eller situationen. Det kan være ved gentagne ubegrundede beskyldninger om utroskab eller ved trusler om at tage børnene og ende forholdet. Psykisk vold kan også udgøre kontrol og styring, eksempelvis styring af påklædning, spisevaner eller ved overvågning eller montering af GPS-udstyr.
Psykisk vold foretages som oftest overfor en ægtefælle eller børn i husstanden. Statistikker fra 2019 viser, at de fleste kvinder på krisecentre har været udsat for psykisk vold – og kun i visse tilfælde i sammenstød med fysisk vold. For at anvende straffelovens § 243 skal adfærden være foregået overfor nogen, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden.
Hvornår udgør adfærd psykisk vold?
Blandt jurister er det vidt diskuteret, om man går for vidt i strafferetlig henseende, når man kriminaliserer dårlig adfærd. Det er blandt andet af teoretikere blevet kritiseret, at politikerne vil straffe adfærd, der i visse tilfælde kan anses for tæt på almindelig dagligdags adfærd.
Overfor det står et behov for at straffe personer, der uden at ty til egentlig fysisk voldsanvendelse, foretager handlinger og udviser en adfærd, der har langt større og mere langsigtede konsekvenser, end slag, lussinger og fysiske handlinger nogensinde kunne have. Psykisk vold kan således have følgevirkninger som nedbrudt selvværd, angst, depression og PTSD. Psykisk vold kan desuden påvirke den sociale trivsel, evnen til at passe et job og til at være forælder. Psykisk vold beskrives på grund af de langsigtede konsekvenser for det mentale helbred ofte af ofre sværere at være i end egentlig fysisk vold. Psykisk vold har netop derfor i lang tid været anset for en overset type af vold.
Grænsen er svær at drage, og de næste år vil vise, i hvilke tilfælde domstolene vurderer, at der er grundlag for at straffe for psykisk vold.
Hvad kan du selv gøre?
Søg hjælp, hvis du eller dine børn er udsat for psykisk vold, eller du er vidne til det. Det er også vigtigt at anmelde psykisk vold, selvom du skammer dig – eller måske føler, at du selv er skyld i det. Du skal huske, at ingen selv er skyld i at blive udsat for psykisk vold.
Vær opmærksom på, at det kan være svært at bevise psykisk vold. Det er derfor vigtigt, at du så vidt muligt dokumenterer det foregåede. Skriv dine oplevelser ned, efterhånden som de sker. Gem derudover mails, sms’er, opkald, mv., fra gerningsmanden, der beviser den psykiske vold, der er foregået.
Hos Advokathuset Eegholm har vi ofte ydet rådgivning til eller repræsenteret ofre for psykisk vold. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du eller nogen, du kender, oplever at blive udsat for psykisk vold. Vi kan vejlede dig om dine rettigheder, anmelde forholdet til politiet og rette henvendelse til relevante myndigheder, krisecenter, mv., hvis der behov for det.