Bodeling ved skilsmisse – hvem skal have hvad?
Når ægtefæller går fra hinanden, er der mange forhold, der skal løses – Hvem får huset, og hvem får bilen? Hvordan fordeler vi pengene på kontoen? Hvor skal børnene bo, og hvor meget samvær skal den anden forælder have?
Selvom vi ikke har lyst til at tænke på, hvad der skal ske, hvis vi en dag ikke længere skal være sammen, kan det ikke desto mindre være rart på forhånd at kende lidt til juraen.
Bodeling generelt
Bodelingsoverenskomsten er essentielt set dokumentet, der dels udgør fortegnelsen over alt, hvad ægtefællerne hver især ejer, dels er det dokumentet, hvoraf de aftaler, ægtefællerne under bodelingen indgår, fremgår – eller i hvert fald bør fremgå. I overenskomsten bør det således klart fremgå, hvem der ejer hvad, hvilken værdi ejendelene opgøres til i kroner og øre, og hvem der udtager hvad i forbindelse med bodelingen. Overenskomsten skal underskrives af jer begge i to eksemplarer, så I kan opbevare hver jeres eksemplar.
Er der ikke et særeje, vil udgangspunktet være, at jeres fælles formue deles 50/50 mellem jer. Man har i hovedreglen førsteret til at udtage de ejendele, der tilhører én selv – det er altså kun den formuemæssige værdi, der skal deles. Vil én af jer udtage ejendele af en (samlet) værdi, der overstiger den pågældendes andel af formuefællesskabet, sker det mod at betale forskellen kontant til den anden.
Undtagelse til ligedeling forekommer f.eks. ved kortvarigt ægteskab, eller hvis én af jer har en ekstraordinært stor pensionsopsparing. Sidstnævnte tilfælde løses ofte ved, at der til den anden betales en rimelighedskompensation.
Kun positive bodele skal deles. Hvis én af jer skylder flere penge væk, end den pågældende i kroner og ører ejer aktiver for, har denne en såkaldt negativ bodel. Det er da kun den anden ægtefælles bo, der skal deles – dog igen kun, hvis den er positiv. Er også den andens bodel negativ, er der formuemæssigt ikke noget at dele. I skal da kun finde ud af, hvem der skal udtage de forskellige ejendele.
Særeje
Det kan komplicere bodelingen, hvis der er etableret helt eller delvist særeje i ægteskabet. Særeje kan bl.a. etableres ved ægtepagt, som er den juridisk term for en tinglyst aftale mellem ægtefæller. Det kan f.eks. også være besluttet i dine forældres testamente, at arven du modtager efter dem, er dit særeje.
Særeje betyder, at den del af formuen, som er gjort til særeje, kan holdes uden for formuedelingen. Værdien af f.eks. et sommerhus, der tilhører den ene ægtefælle som dennes særeje, skal således ikke deles mellem ægtefællerne ved separation eller skilsmisse.
Særeje kan begrænses til en brøkdel af aktivet, kan gøres tidsbegrænset, kan aftrappes over tid, etc. Forbedringer af særeje med delingsformuemidler kan udløse, at der skal betales kompensation til den anden ægtefælle (kaldet et reguleringskrav). Hvis en ægtefælle har et meget stort særeje, og den anden intet særeje har eller kun har et mindre særeje, kan det udløse, at der skal betales særejekompensation.
Hvis I er enige
Er du og din ægtefælle enige om, hvad der skal ske på bodelingen, er det stadigvæk en god idé at skrive aftalerne ned. Du kan med fordel kontakte Advokathuset Eegholms advokater med henblik på at udarbejde eller gennemgå en skriftlig bodelingsoverenskomst, som du og din ægtefælle kan underskrive.
Hvis I er uenige
Kan I ikke blive enige om deling af den fælles formue, kan sagen indbringes for skifteretten. Det koster en afgift på 750 kr. i første omgang. Skifteretten kan tage stilling til fordeling af hele formuen og gennemføre en bodeling, hvis I slet ikke kan blive enige om noget. Er I delvist enige, kan I bede Skifteretten om kun at tage stilling til de punkter, I er uenige om.
Er det heller ikke muligt ved skifterettens hjælp at blive enige, skal der anlægges retssag.
Advokathuset Eegholms advokater kan bistå dig ved skifteretten. Hvis du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, vil det ofte være muligt at få dækket udgifterne til vores bistand under sagen af det offentlige.