Strafferet

Forsvarer i straffesager

Straffesager kan have afgørende betydning for din fremtid. Det er derfor vigtigt, at du vælger en god advokat. Advokathuset Eegholm er blandt Midtjyllands mest erfarne forsvarsadvokater, så vi har stor erfaring at trække på i forbindelse med din straffesag.

Er du sigtet eller tiltalt i en strafferetssag, så har du ret til en forsvarsadvokat. Det er ikke altid, at det kun er den tiltalte, som har brug for juridisk hjælp, det kan også blive nødvendigt for den forurettede i en straffesag. Advokathuset Eegholm kan bistå dig uanset hvilken side af sagen du er involveret i – enten som den anklagede eller forurettede. Straffesager vedrører sager om påståede lovovertrædelser, hvor du enten kan få en bøde eller en fængselsdom. Indenfor strafferet har vi bistået klienter i sager der bl.a. omhandler:

  • Overtrædelser af færdselsloven
  • Indbrud eller tyveri
  • Voldssager
  • Røveri
  • Økonomisk kriminalitet
  • Skatte- og momssager
  • Narkokriminalitet
  • Miljøsager

 

Som anklagede – hvornår giver det mening at have en forsvarsadvokat og hvad hjælper advokaten med?

Som udgangspunkt skal der ved alle straffesager beskikkes en forsvarer, medmindre det er en sag af mindre alvorlig karakter. Du har ret til en beskikket forsvarsadvokat fra det tidspunkt, hvor du bliver sigtet eller under en afhøring, hvor du har en sigtets rettigheder. Du har altid muligheden for selv at lave en aftale med en advokat, dette kaldes enten for en valgt eller privat antaget forsvarer. Det er en god idé at få en forsvarsadvokat så tidligt i forløbet som muligt, så advokaten hurtigt kan få indflydelse på efterforskningen af sagen. Dette gælder især i alvorlige sager hvor strafferammen går helt op til fængselsstraf. Dommen i sager afhænger i høj grad af din advokat, derfor er det en god idé at vælge en advokat med speciale i strafferet, da det kan betyde forskellen på bøde eller fængselsstraf.

 

Advokathuset Eegholm kan stå dig bi i forskellige aspekter af straffesagen, herunder bl.a.:

  • Sidde med ved afhøringer på politistationen
  • Lægge den overordnede strategi for dit forsvar
  • Vurdere bevisbyrden og finde svage punkter i anklageskriftet
  • Indhente vigtige oplysninger fra forskellige eksperter
  • Kontrollere anklagemyndighedens efterforskning
  • Procedere i retten (fremlægge sagen fra din side)
  • Afhøre vidner i retten
  • Rådgive om ankemuligheder, hvis du bliver dømt

 

Overordnet set, så er forsvarerens opgave at hjælpe og rådgive dig under straffesager. Det er dig og dine interesser, som skal varetages bedst muligt, og vi vil derfor ikke være objektive i sagen.

 

Økonomiske forhold i forbindelse med straffesager – hvem betaler regningen?

Sagens omkostninger ligger i udgangspunktet hos den tiltalte, hvis denne bliver dømt. I første omgang vil det offentlige dække udgifterne til sagen, men bliver du som tiltalt dømt, vil du efterfølgende blive opkrævet beløbet. Bliver du derimod frifundet, så skal du ikke betale udgifterne til en beskikket forsvarsadvokat. Du er selv ansvarlig for det økonomiske i forbindelse med en valgt eller privat antaget forsvarer.

 

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig som din forsvarsadvokat.