Arveret

Det kan være svært at tale om døden. Alligevel bør du overveje, om der er forhold i dit liv, der gør det nødvendigt.

Alt for mange efterladte står tilbage med uoverskuelige økonomiske problemer eller opslidende arvekonflikter, der kunne være undgået med et testamente eller ved at gennemføre et skifte.

Der er mange ting, der berøres af jeres valg. Hvad sker der fx med afdødes pension? Kan ægtefællen blive siddende i uskiftet bo? Hvilken betydning har det, om I er gift eller samlevende? Og hvem tilfalder såvel de økonomiske midler som de fysiske aktiver?

Ofte vil testamenter med fordel kunne kombineres med en ægtepagt.

Hvis I ikke er gift

Lad os slå fast med syvtommersøm: Der er ingen arveret mellem ugifte samlevende (papirløse ægteskaber). Derfor anbefaler vi, at I får udarbejdet et såkaldt samlevertestamente for at afværge unødvendige økonomiske problemer og typiske konflikter i tilfælde af den enes død. 

Hos Advokathuset Eegholm kan du få kvalificeret rådgivning om, hvad der vil sikre dig og din familie bedst muligt. Ikke alene i forhold til at oprette et testamente eller gennemføre et skifte, men også i relation til spørgsmål som gaver og arveforskud.

Som specialiserede familieadvokater kender vi både muligheder og faldgruber til bunds. Og det koster ikke noget at kontakte os for at få en indledende snak om jeres situation.

Dødsboer

Advokathuset Eegholm bistår ved privat skifte af dødsboer. Og vi varetager gerne sagen lige fra start til slut, hvilket bl.a. indbefatter alt papirarbejdet, kontakten til de offentlige myndigheder, håndtering af eventuelt testamente og beregning af de skattemæssige konsekvenser af skiftet.

Priseksempler

Udarbejdelse af testamente fra 4.500 kr.
Notering af testamente 300 kr.


 


Website: Konceptas