Selskabsret

Skal du stifte en virksomhed, ændre på ejerstrukturen, udvide kapitalen eller for den sags skyld lukke og slukke i form af en selskabslikvidering, står Advokathuset Eegholm klar med både rådgivning og ekspedition.

Advokathuset Eegholm har mange års erfaring, når det handler om de juridiske aspekter, der vedrører et selskab. Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med stiftelse, selskabsændringer og lignende, og vi varetager samtidig de ekspeditioner, der oftest følger med i form af at anmelde til relevante myndigheder, udfylde nødvendige dokumenter mv.

Vores rådgivning omfatter bl.a.

  • Valg af selskabstype (I/S, ApS, A/S eller andet)
  • Selskabskonstruktion ved flere ejere (fx holdingselskaber)
  • Overvejelser om fremtidig exit/salg
  • Aktionæroverenskomst

Aktionæroverenskomst/ejeraftale

Ejeraftalen er et af de områder, hvor der alt for ofte springes over i den lave ende af gærdet. Typisk udarbejdes den på et tidspunkt, hvor fremtiden tegner lys, og de stærke bånd mellem ejerne synes ubrydelige. Erfaringen viser imidlertid, at alle parter er bedst tjent med at få udarbejdet en aftale, der tager højde for alle de ting, man aldrig regner med vil ske. Uenighed i ejerkredsen, sygdom – eller det, der er endnu værre. Derfor sætter vi allerede under udarbejdelsen af en aktionæroverenskomst fingeren på alle de ømme punkter og sikrer en afbalanceret løsning, der giver virksomheden de bedst mulige arbejdsbetingelser.

Samarbejde med revisor

Flere af de emner, der falder ind under den selskabsretlige rådgivning, vil ofte fordre et tæt samarbejde mellem advokat og revisor. Det gælder bl.a. valg af selskabsform, hvor for eksempel de skattemæssige aspekter i mange tilfælde spiller en afgørende rolle.

Har du en konkret selskabsretlig opgave, så kontakt os.

 

 


Website: Konceptas