Iværksætteri

Mange iværksættere fravælger advokaten i opstarten af deres nye virksomhed. Men det er en stor fejl, der kan blive dyr på den lange bane.

Hos Advokathuset Eegholm har vi i mange år betragtet iværksættere som et vigtigt kundesegment, og vi har stor erfaring i at rådgive om de mange spørgsmål, der gør sig gældende for iværksættere. Vi sikrer således, at du får skabt et stabilt juridisk fundament helt fra starten, så du undgår ubehagelige overraskelser hen ad vejen. Vi rådgiver dig bl.a. med spørgsmål som

  • Hvilken selskabsform bør du vælge?
  • Er der behov for en aktionæroverenskomst?
  • Skal der laves en konstruktion med holdingselskaber?
  • Hvad med patenter og varemærkeregistreringer?
  • Bør du få lavet en ægtepagt, der sikrer dig virksomheden i tilfælde af skilsmisse?
  • Osv.

Hvis økonomien bliver stram

Som en vigtig del af vores iværksætterrådgivning hjælper vi dig også med at lave en juridisk konstruktion, der sikrer dig mod, at eventuelle økonomiske trængsler i din virksomhed kan komme til at trække tæppet væk under din privatøkonomi.

Samarbejde med Erhvervsrådet

Advokathuset Eegholm har et tæt samarbejde med Erhvervsrådet for Herning og Ikast-Brande. Vi deltager således ofte i iværksætterkurser og -seminarer, hvor vi sætter fokus på de juridiske spørgsmål, der er allermest vigtige at forholde sig til som nystartet virksomhedsejer. Du kan læse mere om Erhvervsrådets tilbud til iværksættere her.

Vil du høre mere om, hvordan Advokathuset Eegholm kan hjælpe dig godt i gang, er du velkommen til at kontakte advokat René Knudsen. Og husk, det koster ikke noget at tage den første kontakt. Til gengæld kan det blive dyrt at lade være …
 


Website: Konceptas